Ædelgasserne

Længst til højre i det periodiske system sidder gruppe 18 — ædelgasserne. Det er en familie af grundstoffer, herunder helium, neon, argon, krypton, xenon og radon, der har en helt særlig egenskab: de reagerer stort set aldrig kemisk med noget andet.

Hvorfor de er så uinteresserede

Et atoms kemiske opførsel afhænger i høj grad af, hvor mange elektroner der er i dets yderste elektronskal. Ædelgasserne har den yderste skal helt fyldt op, hvilket gør dem usædvanligt stabile, som de er. De har derfor ikke noget "behov" for at afgive, optage eller dele elektroner med andre atomer, sådan som de fleste andre grundstoffer gør. Det er grunden til, at de næsten aldrig danner kemiske forbindelser og typisk findes som enkeltatomer, ikke molekyler.

Lys, farver og skilte

Når man leder elektricitet gennem et rør fyldt med en ædelgas som neon, begynder gassen at lyse i en karakteristisk farve — neon lyser rødorange, argon lyser lilla-blåligt. Det er princippet bag klassiske neonskilte, og det samme princip bruges i moderne lavenergi-lyskilder.

Fra balloner til dybhavsdykning

Ædelgassernes stabilitet og lave vægt gør dem nyttige langt ud over belysning. Helium bruges til balloner og luftskibe, argon bruges til at beskytte metal mod ilt under svejsning, og en blanding af helium og ilt bruges af dybhavsdykkere for at undgå de farlige effekter, almindelig luft kan have under højt tryk.

Den vigtigste pointe

Ædelgasserne viser den modsatte yderlighed af det periodiske system i forhold til et reaktivt grundstof som natrium eller klor — en familie, der er kemisk tilfreds med sig selv. Sammen med resten af grundstofferne udgør de det samme mønster, som Mendelejev første gang så konturerne af for over 150 år siden: et system, hvor hvert grundstofs plads fortæller noget om dets natur.