Blodet

En voksen krop indeholder cirka fire til fem liter blod. Blod regnes som et bindevæv, fordi det, ligesom andre væv, består af celler i en fælles grundsubstans — i blodets tilfælde en væske kaldet plasma.

Blodets bestanddele

Blod består groft sagt af to hoveddele:

• Plasma udgør over halvdelen af blodets volumen. Det er mest vand, men indeholder også proteiner, salte, hormoner, næringsstoffer og affaldsstoffer, der transporteres rundt i kroppen.
• Blodceller svæver i plasmaet og omfatter tre hovedtyper: røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Røde blodlegemer indeholder proteinet hæmoglobin, som binder ilt og giver blodet dets røde farve. De transporterer ilt fra lungerne ud til kroppens væv og fører kuldioxid tilbage. Hvide blodlegemer er en del af immunforsvaret og bekæmper infektioner. Blodplader er små cellefragmenter, der er afgørende for, at blodet kan størkne og standse blødninger.

Hvorfor blodet er så alsidigt

Fordi blodet strømmer gennem hele kroppen, fungerer det som et fælles transportsystem for stort set alt, kroppen skal have flyttet: ilt, næringsstoffer, hormoner, affaldsstoffer og immunceller. Blodet er samtidig med til at regulere kropstemperaturen ved at flytte varme rundt, og det hjælper med at holde kroppens syre-base-balance stabil.

Blodtype bestemmes af bestemte markører på overfladen af de røde blodlegemer. Det er grunden til, at ikke alt blod kan gives til alle ved en blodtransfusion — kroppens immunforsvar kan reagere kraftigt på blod af en uforenelig type.

Den vigtigste pointe

Blod er et flydende væv, der binder kroppens organsystemer sammen ved at transportere alt fra ilt til immunceller. Uden det ville hverken lunger, immunforsvar eller noget andet organ kunne fungere isoleret.