Enigma-maskinen og Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig brugte det tyske militær en elektromekanisk maskine kaldet Enigma til at kryptere stort set al radiokommunikation — fra ubådsordrer til troppebevægelser. Maskinen så ud som en robust skrivemaskine i en trækuffert, men bag facaden gemte den et af krigens mest avancerede kodesystemer.

Roterende hjul og milliarder af muligheder

Enigma brugte et sæt roterende valser (rotorer), et forbindelsespanel og elektriske kredsløb til at erstatte hvert indtastet bogstav med et andet — men i modsætning til en simpel forskydningskode ændrede erstatningen sig for hvert eneste bogstav, fordi rotorerne drejede en smule efter hvert tastetryk. Kombinationen af rotorindstillinger og ledningsforbindelser gav astronomisk mange mulige nøgler, hvilket gjorde maskinen svær at angribe med rå gennemprøvning i hånden.

Polsk pionerarbejde og britisk gennembrud

Det var faktisk polske kodebrydere, med matematikeren Marian Rejewski i spidsen, der allerede i 1930'erne fandt metoder til at analysere Enigmas indbyggede svagheder. Da krigen brød ud, delte Polen sin viden med briterne og franskmændene, og arbejdet blev videreført af et hold kodebrydere på det britiske Bletchley Park, hvor blandt andre Alan Turing spillede en central rolle i at systematisere og fremskynde processen.

En hemmelighed, der skulle forblive hemmelig

At de allierede kunne læse med i tysk kommunikation, kaldet Ultra-efterretning, blev betragtet som så afgørende, at det forblev hemmeligstemplet i årtier efter krigens afslutning. Historikere har siden vurderet, at evnen til at bryde Enigma forkortede krigen mærkbart og reddede utallige liv, selvom det præcise omfang er svært at måle.

Den vigtigste pointe

Enigma viser, hvor langt kryptering var udviklet, allerede før computeren fandtes — og hvor stor en militær og menneskelig betydning det kan have at bryde en kode, modstanderen tror er ubrydelig. Manden, der mere end nogen anden blev symbolet på det gennembrud, er historien i næste artikel: Alan Turing.