Hjertet og kredsløbet

Hjertet er en muskulær pumpe på størrelse med en knyttet næve. Det ligger midt i brystkassen og slår typisk mellem 60 og 100 gange i minuttet i hvile — og langt hurtigere under anstrengelse. Hver kontraktion sender blod videre ud i et net af blodkar, der tilsammen dækker en enorm strækning gennem hele kroppen.

Hjertet er delt i fire kamre: to forkamre foroven og to hjertekamre forneden, adskilt af klapper, der sikrer, at blodet strømmer i én retning.

To kredsløb, én pumpe

Blodomløbet er egentlig to kredsløb, der er koblet sammen gennem hjertet:

• Det lille kredsløb (lungekredsløbet): Blod fra højre hjertekammer pumpes til lungerne, hvor det afgiver kuldioxid og optager ilt.
• Det store kredsløb (det systemiske kredsløb): Iltet blod vender tilbage til venstre side af hjertet og pumpes derfra ud til resten af kroppen, hvor vævet bruger ilten og afgiver kuldioxid igen.

Blodet vender så tilbage til hjertets højre side, og kredsløbet starter forfra.

Arterier, vener og kapillærer

Blodkarrene er ikke ens overalt. Arterier fører blod væk fra hjertet under højt tryk og har tykke, elastiske vægge. Vener fører blod tilbage til hjertet under lavere tryk og har ofte klapper, der forhindrer blodet i at løbe baglæns. Imellem dem ligger kapillærerne, mikroskopiske kar med tynde vægge, hvor selve udvekslingen af ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer mellem blod og væv foregår.

Hjertets egen rytme styres af elektriske signaler, der opstår i hjertet selv, men nervesystem og hormoner kan justere pulsen op eller ned efter behov.

Den vigtigste pointe

Hjertet driver to koblede kredsløb, der sikrer, at hver eneste celle i kroppen løbende får ilt og næring og kan komme af med affaldsstoffer. Det, kredsløbet transporterer, er i sidste ende blodet selv.