Lungerne og åndedrættet

Du trækker vejret omkring 20.000 gange i døgnet, for det meste uden at tænke over det. Hver indånding fører luft gennem næse eller mund, ned gennem svælg og luftrør, og videre ud i de to lunger, der fylder det meste af brystkassen.

Fra luftrør til lungeblærer

Luftrøret grener sig i to hovedbronkier, én til hver lunge, som herefter forgrener sig videre i stadig mindre luftveje, næsten som et omvendt træ. Til sidst ender luften i millioner af små, tyndvæggede luftsække kaldet lungeblærer (alveoler).

Det er i lungeblærerne, den egentlige gasudveksling foregår. Væggene er kun én celle tykke og omgivet af et tæt net af kapillærer. Ilt fra den indåndede luft diffunderer gennem denne tynde barriere og ind i blodet, mens kuldioxid fra blodet diffunderer den modsatte vej og ånder ud igen.

Hvad der driver vejrtrækningen

Selve vejrtrækningen drives af mellemgulvet, en kuppelformet muskel under lungerne, sammen med musklerne mellem ribbenene. Når mellemgulvet trækker sig sammen og flader ud, udvider brystkassen sig, og der skabes et undertryk, der trækker luft ind. Når musklerne slapper af igen, presses luften ud.

Vejrtrækningen styres normalt automatisk af et åndedrætscenter i hjernestammen, som primært reagerer på mængden af kuldioxid i blodet snarere end på mangel af ilt. Det er derfor, du kan holde vejret et stykke tid, men til sidst tvinges til at trække vejret igen — kroppen registrerer den stigende kuldioxidmængde længe før iltniveauet bliver kritisk.

Den vigtigste pointe

Lungerne er kroppens grænseflade til luften. Gennem millioner af mikroskopiske lungeblærer udveksles ilt og kuldioxid mellem luft og blod — en proces, der styres tæt af signaler fra nervesystemet.