Vand på vej op
Luft indeholder ofte vanddamp, selv når himlen ser klar ud. Vanddamp er usynlig. For at der kan dannes en sky, skal luften med vanddamp typisk løftes og afkøles. Så kan dampen fortætte på meget små partikler i luften og blive til synlige vanddråber eller iskrystaller.
Luft kan løftes af Solens opvarmning af jorden, af en bakke, af en front eller når luftstrømme mødes. Det er forskellige veje til samme idé: luften kommer opad og bliver koldere.
En sky er ikke bare en våd plet
En sky består af bittesmå dråber eller iskrystaller, som er lette nok til at svæve. Nedbør begynder først, når dråber eller krystaller vokser og bliver tunge nok til at falde. På vejen ned kan de ændre form. Hvis luften er varm nok, kommer de som regn. Hvis den er kold nok, kan det være sne eller hagl.
Derfor betyder en grå sky ikke nødvendigvis regn lige dér, hvor du står. En sky fortæller, at luften har de rette betingelser for fortætning. Om der falder nedbør, afhænger også af dråbernes vækst og temperaturen i luften under skyen.
Kig efter udvikling frem for enkelttegn
Det kan være mere oplysende at se på, om skyerne vokser, bliver tykkere eller bevæger sig ind fra en bestemt retning, end blot at give dem et navn. En lille bunke sky på en varm dag kan udvikle sig hurtigt. Et jævnt skylag kan pege på en mere rolig, udbredt løftning af luften.
Den vigtigste pointe
Skyer viser, at vand og luft er i bevægelse. Når fugtig luft løftes og afkøles, bliver vanddampen synlig. Når dråber eller iskrystaller vokser, kan den synlige sky blive til nedbør.