Solsystemet — et overblik

Solsystemet er navnet på Solen og alt, hvad der kredser om den: otte planeter, mindst fem anerkendte dværgplaneter, hundredvis af måner og utallige asteroider, kometer og støvpartikler. Det hele holdes sammen af én kraft: tyngdekraften fra Solen, der udgør over 99 procent af solsystemets samlede masse.

Solen i midten

Solen er en selvlysende gaskugle — en stjerne — og solsystemets ubestridte centrum. Alle planeter kredser om Solen i næsten samme plan, i ellipseformede baner og i samme retning. Det mønster er et spor fra solsystemets fødsel for cirka 4,6 milliarder år siden, da en roterende sky af gas og støv trak sig sammen under sin egen tyngdekraft.

To slags planeter

Solsystemets otte planeter falder i to tydelige grupper:

• De indre klippeplaneter — Merkur, Venus, Jorden og Mars — er små, tætte og har faste overflader af sten og metal.
• De ydre gasplaneter — Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun — er langt større, lettere og består hovedsageligt af gas og is uden en fast overflade at lande på.

Mellem de to grupper ligger asteroidebæltet, en zone med talrige klippestykker, der aldrig blev til en planet.

Alt det andet: måner, dværgplaneter og småkroppe

Ud over de otte planeter rummer solsystemet også dværgplaneter som Pluto og Ceres, der er store nok til at være runde, men som ikke har "ryddet" deres bane for andre objekter. Dertil kommer hundredvis af måner samt asteroider og kometer, der bevæger sig i baner overalt i systemet — nogle helt ud til Kuiperbæltet og Oortskyen, langt uden for Neptuns bane.

Den vigtigste pointe

Solsystemet er en ordnet struktur, hvor tyngdekraften fra én stjerne holder styr på alt fra enorme gasplaneter til mikroskopisk støv. At kende overblikket gør det lettere at forstå hver enkelt del — startende med Solen selv.