De ydre gasplaneter

Uden for asteroidebæltet ligger de fire ydre planeter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. De er langt større end de indre klippeplaneter, men langt mindre tætte — ingen af dem har en fast overflade, du kunne stå på.

Jupiter og Saturn — gaskæmperne

Jupiter er solsystemets største planet, med en masse større end alle de andre planeter tilsammen. Den består hovedsageligt af brint og helium og har en atmosfære med voldsomme stormsystemer, hvoraf det mest kendte, den Store Røde Plet, er en storm, der har raset i mindst flere hundrede år.

Saturn ligner Jupiter i opbygning, men er bedst kendt for sit iøjnefaldende ringsystem af is- og klippestykker, der spænder over hundredtusindvis af kilometer, men kun er få hundrede meter tykt.

Uranus og Neptun — iskæmperne

Uranus og Neptun er mindre end Jupiter og Saturn og hører til en anden gruppe, iskæmperne, fordi de ud over brint og helium indeholder store mængder vand-, ammoniak- og metanis. Neptun har de kraftigste vinde, der er målt i solsystemet, mens Uranus er usædvanlig, fordi dens rotationsakse ligger næsten vandret — planeten "ruller" om Solen frem for at snurre som en top.

Ringe og måner i overflod

Alle fire gasplaneter har ringe, men Saturns er langt de tydeligste. De har også et stort antal måner: Jupiter og Saturn har hver over 90 kendte måner, heriblandt Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus, som begge menes at gemme flydende have under en skorpe af is — og dermed hører til de mest interessante steder at lede efter liv uden for Jorden.

Den vigtigste pointe

De ydre gasplaneter viser en helt anden opskrift på en planet end de indre klippeplaneter: enorm størrelse, ingen fast overflade og et væld af måner, der i sig selv rummer nogle af solsystemets mest spændende gåder.