Medlemslandenes stemmevægt og beslutningsprocesser

Når Rådet for Den Europæiske Union skal træffe beslutninger, tæller landene ikke nødvendigvis lige meget, og reglerne for, hvor meget der skal til for at vedtage noget, afhænger af, hvilket emne der er tale om.

Kvalificeret flertal

På de fleste politikområder bruger Rådet det, der kaldes kvalificeret flertal. Et forslag er vedtaget, hvis det støttes af en fastsat andel af medlemslandene, der samtidig repræsenterer en fastsat andel af EU's samlede befolkning. Systemet skal balancere hensynet til, at både store og små lande har reel indflydelse.

Store og små lande

Fordi kvalificeret flertal både tæller antallet af lande og deres befolkningstal, kan hverken de befolkningsrige eller de befolkningsfattige lande alene afgøre en afstemning. Store lande som Tyskland og Frankrig har større befolkningsmæssig vægt, men kan ikke vedtage noget uden opbakning fra et tilstrækkeligt antal andre lande, uanset disses størrelse.

Enstemmighed på følsomme områder

På særligt følsomme områder, som skattepolitik, udenrigspolitik og optagelse af nye medlemslande, kræves der i stedet enstemmighed. Her har hvert enkelt medlemsland reelt vetoret, og en enkelt regering kan derfor blokere en beslutning, selvom alle øvrige lande er enige.

Den vigtigste pointe

Balancen mellem kvalificeret flertal og enstemmighed afspejler en grundlæggende afvejning i hele EU-samarbejdet: mellem at kunne handle effektivt som union og at respektere, at medlemslandene fortsat er selvstændige stater med ret til at sige nej på de mest følsomme områder. Den afvejning går igen i stort set alle de institutioner og processer, denne pakke har præsenteret.