EU – det politiske system
Tyve korte introduktioner til EU's historie, symboler og hverdagsfakta samt til de institutioner, der former unionens politik.
Hvad er EU?
27 lande, én fælles ramme — EU er et af verdens mest usædvanlige politiske samarbejder, bygget op gennem årtier.
EU's historie — fra kul og stål til union
Historien om EU begynder ikke med en union, men med kul og stål — og et forsøg på at gøre krig mellem naboer utænkelig.
EU's symboler — flag, hymne og motto
Tolv gule stjerner på en blå baggrund, et stykke musik af Beethoven og et latinsk motto — EU's symboler er ældre, end mange tror.
Hvorfor EU har to hovedsæder (Bruxelles og Strasbourg)
EU's institutioner er spredt over tre byer i tre lande — et resultat af historiske kompromiser, ingen siden har kunnet blive enige om at ændre.
Schengen-samarbejdet og de åbne grænser
Opkaldt efter en lille landsby i Luxembourg gjorde en aftale fra 1985 det muligt at rejse gennem det meste af Europa uden at vise pas.
Euroen — en fælles valuta
I dag betaler størstedelen af EU's befolkning med den samme mønt — men langt fra alle medlemslande har taget euroen til sig.
Brexit — da et land forlod EU
I 2020 skete noget, EU-samarbejdet ikke havde oplevet før: et medlemsland forlod unionen for godt.
Sjove og overraskende fakta om EU
EU har sit eget nummerplade-symbol, en hovedstad, ingen officielt har udpeget som "EU's hovedstad", og et sprog, ingen taler som modersmål.
EU's udvidelser — fra 6 til 27 lande
EU startede som et samarbejde mellem seks lande. I dag er det 27 — og processen med at blive medlem er både lang og krævende.
Danmarks forbehold i EU
Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 — løsningen blev en aftale om, at Danmark kunne stå uden for dele af samarbejdet.
EU-Kommissionen — EU's "regering"
Med magten til at foreslå ny EU-lovgivning fungerer Europa-Kommissionen som noget af det tætteste, EU har på en regering.
Europa-Parlamentet — de folkevalgte
Hvert femte år stemmer EU-borgere direkte om, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet — unionens eneste direkte folkevalgte institution.
Ministerrådet (Rådet for Den Europæiske Union)
Når EU's fagministre mødes for at forhandle lovgivning, er det ikke i Det Europæiske Råd, men i et andet, ofte forvekslet, råd.
Det Europæiske Råd — stats- og regeringschefernes topmøder
Når statsministre og præsidenter fra hele EU samles til topmøde, er det Det Europæiske Råd, der sætter unionens overordnede retning.
EU-Domstolen — hvordan EU-ret håndhæves
Når nationale domstole er i tvivl om, hvordan EU-regler skal forstås, er det EU-Domstolen i Luxembourg, der har det sidste ord.
Sådan bliver en EU-lov til (lovgivningsprocessen)
En EU-lov starter som et forslag fra Kommissionen — men skal derefter gennem to institutioner, før den bliver gældende ret.
EU's budget — hvor kommer pengene fra, og hvor går de hen?
EU's budget bliver planlagt syv år ad gangen — og finansierer alt fra landbrugsstøtte til grænseovervågning og forskning.
Det indre marked — fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og personer
Fire friheder binder EU's indre marked sammen — retten til, at varer, tjenester, penge og mennesker kan bevæge sig frit over grænserne.
EU's udenrigspolitik og internationale rolle
EU forhandler handelsaftaler for hele unionen på én gang, men når det gælder udenrigspolitik, skal alle 27 lande være enige.
Medlemslandenes stemmevægt og beslutningsprocesser
I EU tæller hverken alle lande eller alle borgere lige meget i hver eneste afstemning — det afhænger af, hvilken beslutning der skal træffes.