Schengen-samarbejdet og de åbne grænser

Hvis man har kørt i bil fra Danmark til Frankrig uden at vise pas ved en eneste grænse, har man mærket Schengen-samarbejdet i praksis. Det er en af de mest konkrete måder, almindelige mennesker oplever det europæiske samarbejde på.

En aftale opkaldt efter en landsby

Samarbejdet har navn efter den lille landsby Schengen i Luxembourg, hvor repræsentanter for fem lande i 1985 underskrev en aftale om at afskaffe kontrollen ved deres fælles grænser. Aftalen blev senere udvidet flere gange og indarbejdet i EU's regelsæt.

Ikke det samme som EU-medlemskab

Schengen-samarbejdet og EU-medlemskab er to forskellige ting, selvom de overlapper meget. Nogle EU-lande, som Irland, står uden for Schengen, mens nogle ikke-EU-lande, som Norge, Island og Schweiz, er med. Det betyder, at grænsen mellem "EU" og "Schengen" ikke altid følger samme linje på kortet.

Hvad samarbejdet indebærer

Inden for Schengen-området er den faste personkontrol ved de indre grænser afskaffet, mens landene til gengæld har styrket kontrollen ved områdets ydre grænser og udvekslet mere information om rejsende og efterlyste personer. I særlige situationer, som ved store sikkerhedstrusler, kan medlemslande midlertidigt genindføre grænsekontrol.

Den vigtigste pointe

Schengen-samarbejdet er et af de mest håndgribelige beviser på europæisk integration i hverdagen. En anden af de store, synlige forandringer, samarbejdet har ført med sig, er euroen — den fælles valuta, som mange, men ikke alle, medlemslande har taget i brug.